Pakke 2: Diskotek til bryllup inkl. dinnermusik under middagen, op til 9 timer.
Pris Storkøbenhavn: fra 7.500,-

Med denne diskopakke får du musik til hele festen. De 9 timer som er inklusive dækker 90% af de fester jeg spiller til.

Jeg ankommer en lille time før start og sætter anlægget op, opsætning tager ca. 30 minutter. Under middagen spiller jeg behagelig lounge/jazz/bossa som man kan sidde og vippe lidt med foden til uden at det virker forstyrrende. Jeg har de 50 mest anvendte festsange i instrumental så jeg kan være underlægning til når der skal synges.
Når bruden eller gommen løber på toilettet, så sørger jeg for at der bliver lavet lidt sjov og ballade og alle kommer op og kysser på den som sidder tilbage. Jeg er kendt for at have fingeren på pulsen under middagen og finde på små ting som binder en sløjfe på oplevelsen. Det kan f.eks. være at der i en af talerne er blevet nævnt at bruden var vild med Robbie Williams, så sørger jeg for at spille et nummer med ham bagefter. Det tager som regel kegler, og det er noget som gæsterne lægger mærke til og husker:)

Efter middagen er der kaffe og her starter jeg med at spille lidt mere dansevenlige toner. Man vil ikke opleve at jeg spiller de største hits lige efter kaffen, af en simple årsag at folk (som regel)ikke danser på dette tidspunkt alligevel. Pr. tradition siger man også at den første dans er brudeparrets. Jeg sørger for at få folk i stemning men på et niveau hvor de ikke slippes helt løs.

Inden kl. 24 er der selvfølgelig brudevals og den har jeg naturligvis på lager. Derefter sørger jeg for at få så mange på dansegulvet fra start af og holde gryden i kog. Jeg har over 10.000 dansevenlige numre på repetoiret og man kan frit komme op og ønske musik i løbet af aftenen. Skulle der blive ønsket et nummer som jeg ikke har med har jeg altid mulighed for at afspille det via Spotify. Jeg bruger mikrofon til husbehov, hvilket betyder at jeg ikke står og råber i mikrofonen hvis der ikke er behov for det. Jeg laver selvfølgelig lidt sjov og spas ind imellem hvis der er stemning for det.